Gymnastik – Medaljer ved årets TIK Pokal 2017

Ved årets TIK Pokal i februar stillede TIK for første gang i mange år op med yngre grupper. Det var i Rekrut rækken og Junior demi rækken. Begge grupper leverede super serier og blev belønnet derefter. Pigerne hjemtog guldmedaljer i begge rækker. Lokalavisen valgte sidste år at støtte netop disse piger i deres iver efter medaljer med 5.000,-kr. Det var vi meget glade for og pengene er bl.a. blevet brugt på ballet træning for at styrke pigernes kropsbeherskelse, samt nye dragter.

 

Hos de individuelle blev der også hjemtaget medaljer. I mini rækken blev Anelija Shahanian nr. 3 i hendes allerførste konkurrence. Endnu flottere var det, at hun vandt den ene serie.

I rekrut rækken blev Maren Paulsen nr. 6, Rebecca Odér nr. 10, Sumie Gargiulo nr.12, Maja Køhler Bay nr. 14 og Anna Christiansen nr. 15.

I junior rækken blev TIK’s Joline Steinhoff nr. 3

I senior 2. division blev Luna W. Jensen nr. 3 og Mie Hedelin nr.4.

I senior 1. division blev guldet tildelt Nicoline Sachmann der havde en fantastisk konkurrence, forfulgt af Jessica Olsen der ligeledes kørte nogle sikre serier og tog sølvet foran Emma Erangey. Sasha Shevschenko blev nr. 5.

Alt i alt en meget tilfredsstillende dag for TIK Gymnastik.

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.