Kom med på akademi

general

Foreningslederakademiet fortsætter til efteråret, og der er nu åbent for, at I/jeres frivillige kan søge om plads på holdet.

Foreningslederakademiet er et uddannelsesforløb til dig/jer, der ønsker at blive styrket i personlig ledelse mph. at kunne anvende det i din forening. Du kan fx være bestyrelsesmedlem, træner, aktivitetsleder, eller ansvarlig for et særligt område i din forening. Eller du kan være et almindeligt medlem, der har lyst til at påtage dig yderligere ansvar i foreningen og blive klædt på til det.

På forløbet bliver I undervist af dygtige oplægsholdere inden for bl.a.: Personlig ledelse, rekruttering af frivillige, præsentationsteknik, motivation og anerkendende ledelse, konflikthåndtering, ledelse af frivillige og projektledelse. I kommer til at arbejde projektorienteret med en case fra jeres egen forening.

Har I en eller flere i jeres forening, som kunne have glæde af forløbet?:

  • Se programmet og check om du/ I kan de pågældende datoer. Du/I skal kunne være tilstede i fuldt omfang de to fredag-lørdage, samt enkelt-lørdagen. Herudover skal du/I kunne være tilstede samlet set 90% af tiden for at få dit/jeres bevis.
  • Snak med jeres bestyrelse/ jeres kasserer, om foreningen kan betale deltagergebyret for jeres deltager(e). Hvis kursisten gennemfører m. 90% tilstedeværelse, får I halvdelen retur.
  • Den/de der ønsker at deltage, sender selv en ansøgning til FritidKultur@htk.dk senest d. 16. juni med de personlige oplysninger, som står i programmet (vedhæftet).

Send endelig mailen videre til potentielle deltagere i jeres forening – og kontakt os endelig, hvis I har spørgsmål 

Program HTK Foreningslederakademi 2024-25 (1)

Venlig hilsen

Anja Mørkeberg
Frivillighedskonsulent

Fritids- Og Kulturcenter
FKC – Fritid og kultur
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Direkte: 43591594
Mobil: 20599656
www.htk.dk
AnjaMoe@htk.dk
 

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.