Kom til informationsmøde og hør om de årlige ansøgninger om tilskud
Vi afholder informationsmøder for nye bestyrelsesmedlemmer 4 gange om året, men mødet den 22. november er åbent for alle, som har spørgsmål til de årlige ansøgninger om tilskud, eller om aflæggelse af regnskab.
Ansøgningsproceduren foregår på samme måde som sidste år.
Informationsmødet finder sted i byrådssalen på rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup, og er opdelt således:
• 17.00 – 18.00: gennemgang af ansøgningsprocedure og regnskabsaflæggelse.
• 18.00 – 19.00: information til nye foreninger og nye bestyrelsesmedlemmer om tilskudsmuligheder, organisation på området, og samarbejde med kommunen.
Ansøgningsfrister
Nu nærmer tiden sig for den årlige ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening og for ansøgninger om tilskud.
Frist for ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening er den 2. januar 2018.
Frist for ansøgning om tilskud til ledertræning, sommerlejr, lejede lokaler, basislokaler, kurser/rejse/lejre er også den 2. januar 2018.