Søndag formiddag den 2. februar havde TIK Gymnastik en velbesøgt generalforsamling, da omkring 30 engagerede gymnaster, forældre og instruktører var til den årlige generalforsamling i TIK Gymnastik. Det blev en generalforsamling hvor man fandt gode gamle kræfter frem….
Den hidtidige formand Mette Skjoldmark var trådt tilbage i perioden på grund af sygdom i familien mens to andre bestyrelsesmedlemmer, Peter Have, fungerende formand, og Carina Schønberg Nielsen, også havde valgt at stoppe.
Jette Poder blev valgt som ny formand og Marlene Fleischer som nyt bestyrelsesmedlem.
Alt sige at de er nye er måske lidt af en overdrivelse, idet de begge tidligere har været medlemmer af bestyrelsen i TIK Gymnastik. Faktisk har de tilsammen været formand i mere end 20 år. Marlene kom i bestyrelsen i 1989 og blev formand i 1996. Jette blev medlem af bestyrelsen i 1999 og i 2002 afløste Jette så Marlene som formand mens Marlene fortsatte som næstformand. De kørte så parløb som formand/næstformand de næste 13 år indtil Marlene trådte tilbage i 2015 mens Jette trådte tilbage året efter.
Der blev også valgt en ny suppleant, nemlig Luna Wiinblad Aasmul. På generalforsamlingen var der gode drøftelser om de fremtidige prioriteringer og indsatser.
Den nye formand Jette Poder kan kontaktes på e-mail jette.poder@mail.dk eller på tlf. 50 94 46 43.