Det er blevet tid til den årlige ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening for 2020.
De foreninger som bliver godkendt, kan modtage økonomisk støtte og/eller adgang til forenings- og klublokaler.
Ansøgningsfrist
I kan ansøge fra mandag den 11. november 2019 til og med torsdag den 2. januar 2020.
Hvis I ansøger efter fristens udløb vil det medføre reduceret tilskud i 2020.
Sådan søger I
I skal logge på www.conventus.dk, for at udfylde ansøgningsskemaet elektronisk. I kan samme sted vedhæfte dokumenter, fx regnskab og medlemsliste.
I kan også sende dokumenterne pr. mail eller med posten, men husk, at vi stadig skal have modtaget materialet inden fristen udløber.
Bemærk at I både skal angive medlemstal og udfylde ansøgningsskemaet. Det foregår to forskellige steder i Conventus:
- Medlemsstatistik (angivelse af medlemstal i alderskategorier)
- Udfyldelse af ansøgningsskemaet (findes på vejledningens sidste side).
Conventus fungerer bedst i Google Chrome.
Hjælp og vejledning
Til hjælp for ansøgningen har vi vedhæftet en vejledning, der trin for trin hjælper jer igennem processen. Har I brug for yderligere hjælp, eller har andre IT spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på telefon:
Idrætsforeninger, Casper Graugaard: 43 59 13 11
Kulturelle og Øvrige foreninger, Maria Olsson: 43 59 13 15
Spejdere, Christina Pedersen: 43 59 13 19
Rådhuset er lukket mellem jul og nytår – den sidste dato vi kan hjælpe før fristens udløb er fredag den 20. december 2019.
Informationsmøde
Vi afholder informationsmøde torsdag den 28. november kl. 17.00 – 19.00 i Byrådssalen på Rådhuset.
Informationsmødet er opdelt således:
- 17.00 – 18.00: gennemgang af ansøgningsprocedure og regnskabsaflæggelse.
- 18.00 – 19.00: information til nye foreninger og nye bestyrelsesmedlemmer om tilskudsmuligheder, organisation på området og samarbejde med kommunen.
Tilmelding er nødvendig og skal ske på FritidKultur@htk.dk
Lovstof
Fritids- og Kulturcentret yder tilskud i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser om frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Anvendelse af personoplysninger
Fritids- og Kulturcentret anvender oplysningerne til at behandle foreningens ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening i henhold til Folkeoplysningsloven.
Venlig hilsen
Fritids- og Kulturcentret