Tirsdag den 17. december fik 209 donorer tappet blod i Taastrup Idræts Center af TIK donor og GivBlod. Det var meget tæt på vores rekord som er 219 – så vi ser måske en fremgang og at flere og flere unge igen begynder at melde sig under fanerne, dels via forældre der hiver dem med til tapning, samt unge der selv dukker op igen.
Carsten Petersen fra TIK ser lyst på fremtiden: “Det er nu blevet muligt igen at tappe selvom man modtager blodtryksmedicin eller kolesterolnedsættende medicin. Alderen er nedsat til 17 år såfremt man har underskrift fra værge og samtidig er alderen også sat op til 70 år – det anbefales dog at man starter inden 60 år – kan dog vente til 65 år – så det er måske ikke for sent endnu at støtte en god sag”.