TIK Donor har sammen med Giv blod afholdt tapninger hele året på trods af COVID 19.
Giv Blod er en del af beredskabet og er derfor ikke omfattet af forsamlingsforbud m.v. Sammen med Taastrup Idræts Center hvor tapningerne har foregået, har TIK DONOR og GIV BLOD – koordineret tapningerne så der har været holdt afstand, der er blevet sprittet af – alt er gået planmæssigt – således af man med 4 tapninger i 2020 har kunne levere i alt 694 portioner til blodbanken, ganske flot i en svær tid med mange restriktioner, endda toppet med 183 portioner her i december, hvor i alt 193 var mødt op til tapning – 10 stk. blev afvist af forskellige årsager (rejser, medicin, etc.)
Ved tapningen kunne vi ydermere fejre en jubilar der gav portion nr. 125 Søren Holst Sönnichsen(Foto) – stort tillykke fra TIK Donor. Ydermere kunne 2 donorer Jacob Lund Petersen og Henrik Sluth Lorentsen fejre 50 gangs jubilæum.
TIK Donor og Giv Blod er tilbage 16. marts 2021 – hvor vi måske er kommet på den anden side af COVID 19. TIK Donor og Giv Blod siger tak til deres trofaste donorer for i år, med ønske og en god jul og et godt nytår.
De bedste hilsner
Carsten Petersen, Formand TIK Donor