Har du lyst til at prøve hvad bueskydning er og om du er i stand til at ramme plet?
Så holder TIK Bueskydning åbent hus
Søndag den 4. September 2022 kl. 12.00-15.00
Mølleholmen 7, 2630 Taastrup
TIK Bueskydning glæder sig til at tage i mod dig – og hvad med at tage resten af familien med. Bueskydning er jo en familievenlig sportsgren, hvor alle kan træne sammen og endda gå til stævner sammen.
Af hensyn til planlægningen ser vi gerne at man tilmelder sig via Facebook. Man er dog også velkommen til bare at møde op.
Bueskydning stiller store krav såvel fysisk som mentalt: Buen spændes med et træk på 5-20 kg, det kræver finmotorik og den mentale styrke er vigtigt for resultatet. En enkelt millimeters afvigelse betyder, at pilen ikke rammer målet. Så man skal nok ikke regne med at få alle pilene i 10’eren første gang.
Bueskydning er nok den afdeling i TIK som i øjeblikket opnår de højeste placeringer internationalt. Således er der blandt klubbens medlemmer både danske mestre, europamestre og endda verdensmestre. Når man træner, så er det ikke ualmindeligt at man lige får et råd eller to af en af disse topskytter.
Læs mere på TIK Bueskydnings hjemmeside.