Bevægelse for mennesker med særlige behov

Kom og mød de frivillige som står bag tilbud som Parkinson boksning, fodbold for mennesker med demens og fodbold for børn med særlige behov. Prøv anderledes aktiviteter, få ny inspiration og nye relationer.

Onsdag 24. september i frivilligugen (uge 39) har Høje Taastrup Kommune lavet et fantastisk program, hvor der sættes fokus på bevægelse for mennesker med særlige behov. De har inviteret Høje-Taastrup Bokseklub, der blandt mange andre tilbud har Parkinson-boksning, Taastrup FC, der har tilbud om motionsfodbold til mennesker med demens og andre kroniske sygdomme og Høje Taastrup Parasport, der har fodboldtilbud til børn og unge med særlige behov. Det er tre frivillige foreninger, der gør en ekstra (og stor) indsats for at få flere med i fællesskabet.

 Se programmet herunder og vedhæftet og kom og hør mere, tal med foreningerne og bliv inspireret.

Dato: Onsdag den 24. september 2025
Tidspunkt: Kl. 16.30 – 20.00
Sted: Artable v. Skaterparken, Parkstrøget 5, 2630 Taastrup

Program:
16.30: Artable åbner – snacks og fotoudstilling
17.00: Velkomst v. Fritid og Kultur
17.15: Parkinsons Boksning – v. Høje-Taastrup Bokseklub
18.00: Gå-fodbold for mennesker med demens – v. Taastrup FC
18.45: Fodbold for børn med særlige behov – v. Høje Taastrup Parasport
19.30: Netværk og nye relationer

Målgruppe: Alle med interesse for fællesskaber omkring mennesker med særlige behov.

 Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig – du møder bare op.

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Søg på tik.dk