Blod, sved og tårer

Når man siger blod, sved og tårer, så er der ikke en idrætsforening i Danmark det passer bedre på, end TIK. De fleste idrætsforeninger kan tilbyde deres medlemmer sved og tårer, men ikke blod, og det er her TIK skiller sig ud.

Faktisk har TIK leveret mere end 20.000 liter blod siden TIK donor startede op for 67 år siden i 1957 og det bliver forhåbentlig til endnu 80-100 liter den 19. marts, hvor TIK Donor slår dørene op til årets første tapning, som finder sted mellem 14.00 og 19.00.

Hos TIK er det Carsten Petersen, eller som han kalder sig selv, Grev Dracula, som sørger for at Givblod.dk kommer hver 3. måned til Taastrup Idrætscenter.

Når man snakker med Carsten omkring donor, kan man føle at han brænder for sagen: “TIK Donor er et af de største tappesteder – hvis ikke det største når vi snakker en enkel dag. Der er over 500 personer tilknyttet TIK Donor – tænkt hvis de mødte op alle sammen. I gamle de, inden rejser til alverdens destinationer var en mulighed, havde vi op mod 300 tapninger pr. gang. I dag må vi nøjes med et niveau på ca. 170 i snit pr. gang. Vi har min tid haft over 200 ( 219 og 215 tapninger på en enkel dag) – et tal jeg godt kunne tænke mig at vi nåede igen

Carsten håber at endnu flere TIK medlemmer vil melde sig:  “Vi er i TIK ca. 3000 medlemmer –  jeg ved godt at nogle medlemmer under de 17 år som det kræver før man er klar til at give blod – så hvis vi kan få 5% til at melde sig,  så har vi allerede de første 150 portioner“. 

Vi ses forhåbentlig den 19/3 – man kan melde sig på dagen, men givblod.dk fortrækker at man melder sig for på hånd på givblod.dk. Husk at hvis man har lyst at give blod, så kræver det ikke medlemskab af TIK  – alle er mere end velkomne. 

Carsten giver Ruth Jones en kurv efter 150 tapninger i TIK Bloddonor

 

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.