TIK Minigolf indbyder til indvielse

For 2 år siden startede arbejdet med at få minigolf til Høje Taastrup. På dette tidspunkt var der intet bortset fra en gruppe entusiastiske borgere. Der er lykkedes gennem hårdt arbejde fra gruppen med støtte fra Dansk Minigolf Union og velvilje og hjælp fra Høje Tastrup Kommune, at få et dejligt anlæg etableret ved Taastrup Idræts Center, Parkvej 78 – Taastrup

Dette anlæg indvies lørdag den 11. august kl. 13.00-15.00

hvor Borgmester Michael Ziegler kommer og indvier banen og spiller den første bold.

Vi er utroligt glade for at være nået hertil, og håber så mange idrætsglade Høje Taastrup-borgere som muligt vil kigge forbi og få indtryk af hvad denne dejlige sport kan byde på.

På vores begivenhed på Facebook.com vil vi løbende komme med opdateringer omkring dagen.

Håber vi ses 😊

Mange sportslige hilsner
Bestyrelsen
TIK Minigolf