Julefrokost i TIK klubhuset

Kom og hyg dig med både nuværende og tidligere TIK-medlemmer, del gode historier og minder, og nyd en lækker julebuffet fra Hos Uffe Gastronomi

TIK Klubhus starter en ny tradition – den sidste lørdag før juleaften inviterer vi til hyggelig julefrokost i vores klubhus. Vi ønsker at genoplive den fantastiske stemning, der altid har præget TIK, og vi håber, du vil være med til at gøre dagen mindeværdig.

Kom og hyg dig med både nuværende og tidligere TIK-medlemmer, del gode historier og minder, og nyd en lækker julebuffet fra Hos Uffe Gastronomi:

  • 2 slags sild, smilede æg, kapers, løg og krydderurter
  • Gravad laks med rævesovs og surbrød
  • Frisk stegte fiskefileter med remoulade og citron
  • Æg og håndpillede rejer
  • Hønsesalat med bacon
  • Frisk stegte frikadeller med surt
  • Ribbensteg med rødkål
  • Ris a la Mande med kirsebærsauce
  • Brød og smør

Der kan købes øl, vand og vin, og naturligvis serverer vi også snaps.

Der bliver rig mulighed for at hygge sig med rafling, dart, bordfodbold eller en omgang billard, hvis du har lyst.

Du kan også tage et smut over i Hal C kl. 15, hvor TIK Håndbold spiller i 1. Division mod TM Tønder.

Praktisk information:

Dato: Lørdag den 20/12 2025
Tid: Kl. 12:30
Sted: TIK Klubhus, Parkvej 78, 2630 Taastrup
Pris: 250 kr.
Tilmelding: Senest den 15/12 2025

Tilmeld dig gerne i begivenheden på Facebook, så vi kan se, hvem der kommer, og indbetal 250 kr. til MobilePay 80919 – husk at angive dit navn.

Vi glæder os til at se både nuværende og tidligere TIK’ere til en uforglemmelig julefrokost!

TIK Klubhus

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Søg på tik.dk