Juletapning

Julen nærmer sig og traditionen tro afholdte TIK Donor i december årets fjerde og sidste tapning – denne gang den 18. december 2018 . I løbet af året er det blevet til lige knap 800 portioner blod alt i alt ved de 4 tapninger.

Tirsdag var der 180 personer der blev tappet mens der var der 24 der blev afvist af diverse årsager. Der var et par stykker som var nødt til at gå inden de kunne blive tappet, da de lovede tider ikke kunne overholdes helt på grund af sygdom blandt tapperpersonalet og lidt IT problemer i starten. Dette beklager både GIV BLOD og TIK Donor.

Ved tapningen kunne der igen igen fejres en 150 gangs jubilar – det er faktisk 3. gang det sker i år. Det var Peter Bundgaard Hansen der blev tappet af ”nissepigen” Dorte Jørgensen fra GIV BLOD. Udover vores jubilar havde vi også Bent Skærbæk der p.t. er halvvejs 75 gange blev det til ved dagens tapning.

TIK Donor og GIV BLOD er på plads igen 19. marts 2019 fra 14.30 – 19.00 nærmere herom når vi nærmer os.

TIK Donor og GIV BLOD ønsker alle en god jul og godt nytår – men tak for hjælpen i det forgangne år og på gensyn i det nye år til endnu flere tapninger.

Der skal lyde en stor tak til alle som mødte frem for den gode gerning de gør – uanset om man blev tappet eller ej.

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.