Løb gratis med TIK løberne i sommerferien

Nogle TIK afdelinger lukker i sommerferien og deres medlemmer kan ikke træne deres normale idræt.

TIK Løberne tilbyder derfor, at alle TIK afdelingers medlemmer kan løbe gratis med i den periode, deres
egen idræt holder sommerferie. ”Det gør ikke noget for os, om der er flere med på en løbetur, bare alle kan løbe det tempo og den distance som holdet har planlagt” siger Finn Andersen, der er formand for Løberne, dom fortsætter: ”Når din egen idræt starter igen, forventer vi, at du er tilbage på din normale idræt”.

Løberne har for tiden 4 hold med forskelligt tempo og distance. Ofte deler holdene sig, så der er noget for både de hurtige og de knap så hurtige. Af størst interesse for idrætsudøvere der ikke har løb som deres normale idræt, er det nok hold 4 og 3, der har størst interesse.

  • Hold 4 løber på hverdage 6 – 8 km i tempo 06:30 – 07:00 minutter pr. km. På søndage løber holdet 7 – 11 km i tempo 06:45 – 07:15.
  • Hold 3 løber på hverdage 8 – 12 km i tempo 06:00 – 06:30 minutter pr. km. På søndage løber holdet 12 – 15 km i tempo 06:20 – 06:45.
  • Hold 2 og 1 løber hurtigere og længere. Du kan også løbe med dem, men tal med træneren så du ved, hvad der er i vente.

Træning er tirsdag og torsdag kl. 18:30 og søndag kl. 09:00. Vi mødes uden for idrætscentret. Kom lidt i god tid, så vi kan tale lidt om, hvilket hold du løber bedst med. Især hvis du vil løbe langt eller hurtigt, er det vigtigt du har gode løbesko.

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.