Motionscykling for kvinder, start 24/3

Kvindeholdets sæson skydes i gang ved opstartsmøde d. 24. marts kl. 18

Trænerteamet er i fuld gang med at planlægge 2020, og efter et givende opstartsmøde med kvinderne d. 20. januar, er der kommet gode input til vores årsplan. Skønt at flere har meldt sig som hjælperytter og der er åben og plads til at flere melder sig, det kan kun blive et godt år.

På Kvindeholdet i TIK Motionscykelklub er der plads til alle, der har lyst til at dyrke cykelmotion, et hold hvor cykelglæden er langt vigtigere end gennemsnitshastighed, Kadence og WATT måling – og hvor vi også prioriterer og har fokus på de bløde værdier. Vi ønsker et kvindehold der kan hjælpe alle kvinder, der måtte have lyst til at starte op med cykling, som en sjov og givende motionsform. Kvindeholdet er socialt, hyggeligt og seriøst, og et samlingspunkt for alle, fra motionist til eliterytter.

Kvindeholdets motto er: Jeg smiler når jeg cykler

Vi holder opstartsmøde d. 24. marts kl. 18.00 i TIK s klubhus, Parkvej 78, 2630 Taastrup.

Sæt kryds i din kalender, mød op og hør om vores nye tiltag for nye og plan for kvindeholdet 2020, vi glæder os til at se nye som gamle kvindelige medlemmer.

Kontakt: Kate Espe, tlf: 20466255, e-mail: kateespe@mail.dk

Foto: Coen van den Broek, Unsplash