Nye Covid 19 restriktioner

Generelt vedr. brug af Taastrup Idræts Center / Fitness, gældende fra
Søndag den 19. december 2021 til 05. januar 2022.

Vi har dags dato modtaget overordnede retningslinjer fra kulturministeriet og
Høje Taastrup Kommune vedr. nedlukning planerne for forenings og
kulturlivet.

Retningslinjerne fra Høje Taastrup Kommune, som vi følger, som minimum:
På baggrund af Kulturministeriets seneste udmelding har Høje-Taastrup
Kommune besluttet at aflyse alle indendørs foreningsaktiviteter i perioden 19.
december til 5. januar.

Med ovenstående som reference, lukker vi ned i Taastrup Idræts Center med
undtagelse af udendørsaktiviteter.

• Klubhusene kan stadig holde åbent – gæster skal bære mundbind.
• Taastrup Idræts Haller er lukket. Der er her dog undtagelse for RSG
elitegymnaster og fitnessafdelingen. Alle skal bære mundbind til og fra
træning.
• Alle omklædningslokaliteter vil være lukket.
• Tirsdag den 21. december vil der dog være åbent i hallerne for
Bloddonor tapning.

Når vi nærmer os den 5. januar 2022, vil vi igen orientere om vores lokale
status, ligesom der formentlig er tilgået overordnede retningslinjer fra
kulturministeriet og Høje Taastrup Kommune.

På trods af den kedelige situation ønsker vi her fra Taastrup Idræts Center
En Glædelig Jul og Et Godt Nytår til jer alle.