Vagn er indstlillet

Den 27. januar 2024 er der pokalfest i TIK, hvor vores 3 traditionsrige pokaler bliver uddelt på baggrund af de indstillinger som der er modtaget. Husk du kan købe billet til pokalfesten her.

Hvem der får pokalerne er en hemmelighed indtil pokalfesten, men vi kan godt røbe hvem som er indstillet. En af de 10 indstillede er:

Vagn Sørensen

hvor indstillingen lyder:

Vagn har i årtier været kasserer i blandt andet TIK, TIK Gymnastik og svømmeklubben. Ud over at være kasserer, så hjælper Vagn utrætteligt med alverdens ting og sager til glæde og gavn for alle os andre frivillige.

Vagn er en dygtig, engageret og empatisk kasserer, der holder styr på både økonomi og det gode humør. Det har han gjort i rigtig mange år. I TIK Gymnastik har han også ansvaret for kontrakterne til 55 instruktører, for børneattester, betalinger for kurser og uddannelser, refusion hos kommunen og sørger samtidig for, at alle får deres udlæg hurtigt retur.

Han sørger også for forplejning til både instruktører og bestyrelsen, han sørger for blomster og gavekort. Han er ikke bleg for at hente mad, dække bord og rydde op. Ja, han forkæler os i TIK Gymnastik. Han har styr på sagerne, og han møder altid sin omverden med hjælpsomhed, et lunt smil og en kæk kommentar.

Sådan er han også i hovedforeningen, hvor han er yderst hjælpsom og har styr på det hele – både økonomi og praktiske opgaver af enhver art. Vagn giver bare den bedste service til alle os frivillige.

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.