Invitation til foreninger om at være med i Specialsport Guiden 2021-2022

Har I børn, unge eller voksne med særlige behov eller handicap, som medlemmer i jeres forening? Måske som enkeltinkluderede på jeres almene hold eller på et specialhold i foreningen?
Hvis ja, har vi et tilbud om at hjælpe jer til at få endnu flere medlemmer.

Læs mere nedenfor og tilmeld jer via linket her: Tilmelding til Specialsport Guiden
Tilmeldingsfrist SØNDAG DEN 20. JUNI 2021

Det er selvfølgelig gratis som forening at være med i guiden.

Som forening kan I være i en eller flere af følgende kategorier:

  1. Foreninger der er åbne for medlemmer med særlige behov på de almene hold (PLUS forening) – med god plads til forskellighed og ekstra rummelighed
  2. Foreninger der har et generelt specialhold, hvor alle med særlige behov og handicap er velkomne
  3. Foreninger der har et handicapspecifikt specialhold til fx kørestolsbrugere, indenfor autismespektrum, blindesport eller andet.

Har I mere end ét hold i kategori 2 og/eller 3, vil vi bede jer om at skrive / ringe til Specialsport på  (info@specialsport.dk / 61 70 30 60).

Målgruppen for guiden er børn, unge og voksne med et hvilket som helst handicap – stort som småt. Det kan fx være nye medlemmer, der

  • er kognitivt udfordret eller udviklingshæmmet
  • har ADHD, autisme eller andre diagnoser, talenter eller behov
  • har behov for at kompensere for syn eller hørelse
  • har et fysisk handicap
  • har en psykisk sårbarhed
  • går på et specialtilbud
  • er enkeltinkluderet i folkeskolen
  • elsker sport og fællesskab

Specialsport.dk har nu guider i Aarhus, Fyn og øerne og Region Hovedstaden. Inspiration til de opdaterede udgaver vil komme fra Aarhus Guiden, som I kan se her: Aarhusguide.specialsport.dk

Alle guider kan ses her: www.specialsport.dk/guider

Evt. spørgsmål kan rettes til Specialsport.dk på tlf. 6170 3060/mail info@specialsport.dk.

Venlig hilsen
Casper Graugaard
Administrativ medarbejder

Fritids- og Kulturcenter
Bygaden 2
2630 Taastrup
Telefon: 43591000
Direkte: 43591311
www.htk.dk
EANnr: 5798008904165
CasperGr@htk.dk