Kære Foreningskontakt
Vi har brug for din hjælp til at sprede det gode budskab.
Nordea-fonden uddeler nu 40 mio. kr. til projekter, der vil styrke ungefælleskaber i idrætslivet. Midlerne kan gå til alt fra ny indretning, grej, bedre faciliteter og fællesskabsskabende aktiviteter for børn og unge. Alt sammen noget, der understøtter sociale mødesteder, som børn og unge kan bruge før og efter træning.
Mødestedet kan være inde eller ude, og det må meget gerne åbne op for det brede fællesskab, så børn og unge uden for foreningen, også kan benytte sig af det.
Alle almennyttige organisationer – dvs. foreninger, selvejende- og offentlige institutioner, som ønsker at skabe et socialt mødested for børn og unge i drætten, kan frem til 3. juni 2025 kl. 16 søge fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. fra Ung puls-puljen.
Vi håber, du vil hjælpe os med at dele budskabet om Ung puls-puljen med alle relevante kontakter og foreninger i din kommune, og på den måde bidrage til, at flere får mulighed for at opnå støtte til at styrke ungefællesskabet i deres idrætsforening. Til glæde for landets børn og unge.
Webinar
Onsdag 26. februar kl. 16-17 kan du deltage i et webinar, hvor vi fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål. Tilmeld dig her.
Læs mere om Ung puls-puljen og jeres støttemuligheder på Nordea-fondens hjemmeside.
Herunder er materialer og tekstforslag, som du er velkommen til at benytte.
Forslag til information til foreninger
Emne: 40 mio. kr. til stærke ungefællesskaber i idrætslivet
Drømmer I om at puste liv i jeres idrætsfællesskab? Så kan det være, at I skal søge Nordea-fondens Ung puls-pulje.
Nordea-fonden øremærker 40 mio. kr. til foreninger og organisationer fra Danmark, Grønland og Færøerne, der vil skabe sociale mødesteder for børn og unge, som de kan benytte før eller efter træning. Et sted, hvor de kan få fælles oplevelser og hygge sig gennem aktiviteter.
Midlerne kan gå til alt fra ny indretning, grej, bedre faciliteter og fællesskabsskabende aktiviteter for børn og unge. Alt sammen noget, der understøtter jeres sociale mødested.
Webinar
Onsdag 26. februar kl. 16-17 kan I deltage i et webinar, hvor vi fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål. Tilmeld dig her.
Læs mere om Ung puls-puljen og jeres støttemuligheder på: https://nordeafonden.dk/ung-puls-puljen
Kontakt
Har du spørgsmål til puljen, er du velkommen til at kontakte seniorprojektkonsulent, Marie Høstrup Andersen, på 4070 3772 eller skrive en mail til ungpuls@nordeafonden.dk
Venligst
Marie Høstrup Andersen
Seniorprojektkonsulent
D: +45 4070 3772
T: +45 4060 3040
ungpuls@nordeafonden.dk