Aktiviteter i TIK

Det vigtigste i en idrætsforening som TIK er naturligvis idrætsaktiviteterne, men der skal også være tid til andre ting, der styrker fællesskabet.

Pokalfest
En gang om året mødes alle medlemmer på tværs af afdelingerne til årets brag af en fest, nemlig årets pokalfest. Pokalfesten finder altid sted sidste lørdag i januar måned og afholdes i Taastrup Idrætscenter. Læs mere.

Bloddonor
TIK etablerede i 1957 en bolddonoraktivitet, hvor man i samarbejde med organiseret blodbank formidler tapning af blod til humanitære formål. I dag gennemføres tapningerne af den Mobile Blodbank i København. Det sker ca. en gang i kvartalet. Tapningerne, der altid foregår i Taastrup Idræts Center, annonceres forinden i lokalpressen. 150 – 170 portioner af blod tappes pr. gang. Læs mere.

Kunstforeningen Foyer’en
Mange af os færdes rigtig mange timer i Taastrup Idræts Center. Derfor er vi rigtig meget glade for det samarbejde som vi har med Kunstforeningen Foyer’en. Kunstforeningen sørger for at der er kunst i hallerne, som løbende bliver udskiftet.  Læs mere.

Gå det nye år ind
Den 1. januar inviteres alle til at starte det nye år med en gåtur på 3 km eller 5 km, hvor der undervejs er numre, der skal krydses af på bingoplader. Når turen er slut, venter der en præmie til en række, to rækker eller pladen fuld og varme æbleskiver i klubhuset. Læs mere

TIK Funday
Et overflødighedshorn af idræt venter på store og små, når afdelingerne i TIK inviterer til et samlet åbent hus-arrangement, hvor alle er mere end velkomne. Læs mere

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.