Den 27. januar 2024 er der pokalfest i TIK, hvor vores 3 traditionsrige pokaler bliver uddelt på baggrund af de indstillinger som der er modtaget. Husk du kan købe billet til pokalfesten her.
Hvem der får pokalerne er en hemmelighed indtil pokalfesten, men vi kan godt røbe hvem som er indstillet. En af de 10 indstillede er:
Anette Berrig
hvor indstillingen lyder:
Anette kom til TIK bueskydning, da hendes søn blev meldt ind, og for næsten 9 år siden trådte hun til som kasserer, efter at vi havde slidt hendes to forgængere op på knap 2 år.
Ud over det store arbejde som kasserer, deltager hun også aktivt i organisationen og afholdelsen af vores stævner, startende med at holde middag for stævneudvalget, hvor opgaverne bliver fordelt, og som regel sørger hun så for indkøb af præmier, blomster ved DM, skydeskiver til brug under stævnet, samt at holde styr på de navneskilte, der bliver sat op under skiverne til finale skydningen til de to største stævner, samt forplejning til skytter og hjælpere.
Hun deltager også i afholdelse i af juleskydning og klubmesterskaberne, hvor hun igen står for mad og drikkevarer.
Hun leverede et stort bidrag til detail specifikationen af vores klubhus og indkøb af borde, stole, reoler og køkkenudstyr. Hun var også initiativtager til at få vores indendørs klublokaler ryddet op, malet og nyindrettet med nye borde og reoler.
Når hun ikke er for arbejdsramt træner hun i skydning med langbue.