Onsdag den 18. maj havde TIK Taastrup Karate fornemt besøg, da Nobuaki Kanazawa kom til Taastrup.
Lars Buch Jensen, som er formand for TIK Karate siger:
Han er den største, og det er en store ære at han kommer hos os. Hvis det var en religiøs sekt, så var han vores overhoved
Japanske Nobuaki Kanazawa er født i 1972 og er leder og nuværende overhoved (kancho) af Shotokan Karate-Do International Federation Worldwide (SKIF), som er det internationale karateforbund.
Hos TIK Karate skulle Nobuaki Kanazawa se om de forskellige karate-teknikker bliver udført ordentligt, undervise danske karateudøvere og så er han i Danmark for at videreudvikle sporten og formidle videre, hvad SKIF arbejder med. Lars fortsætter:
Man videreudvikler sporten bedst ved at tage rundt til udøverne, og at han kommer er virkelig et skulderklap til vores klub