Blot en påmindelse om nedenstående. Vi sender denne mail til alle foreninger – også dem der har søgt.
Det er blevet tid til den årlige ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening for 2024.
De foreninger som bliver godkendt, kan modtage økonomisk støtte og/eller adgang til forenings- og klublokaler.
Ansøgningsfrist
I kan ansøge fra mandag den 6. november 2023 til og med tirsdag den 2. januar 2024.
Hvis I ansøger efter fristens udløb vil det medføre reduceret tilskud i 2024.
Sådan søger I
I skal logge på www.conventus.dk, for at udfylde ansøgningsskemaet elektronisk. Her kan I også vedhæfte referat af generalforsamling 2023, regnskab og medlemsliste. I kan også sende dokumenterne pr. mail eller med posten, men husk, at vi stadig skal have modtaget materialet inden fristen udløber.
Bemærk at I både skal angive medlemstal og udfylde ansøgningsskemaet. Det foregår to forskellige steder i Conventus:
- Medlemsstatistik (angivelse af medlemstal i alderskategorier)
- Udfyldelse af ansøgningsskemaet (findes på vejledningens sidste side).
Conventus fungerer bedst i Google Chrome og Firefox.
Hjælp og vejledning
Til hjælp for ansøgningen har vi vedhæftet en vejledning, der trin for trin hjælper jer igennem processen. Har I brug for yderligere hjælp, eller har andre IT spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på telefon:
Casper Graugaard: 43591311
Rådhuset er lukket mellem jul og nytår – den sidste dato vi kan hjælpe før fristens udløb er fredag den 22. december 2023.
Informationsmøde
Vi afholder informationsmøde på rådhuset i byrådssalen torsdag den 23. november 2023 kl. 17.00, hvor vi gennemgår proceduren for den årlige ansøgning i Conventus.
Frist for tilmelding til mødet er mandag den 20. november 2023. Skriv til fritidkultur@htk.dk
Lovstof
Fritids- og Kulturcentret yder tilskud i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser om frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Anvendelse af personoplysninger
Fritids- og Kulturcentret anvender oplysningerne til at behandle foreningens ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening i henhold til Folkeoplysningsloven.
Derudover vil oplysningerne blive brugt i fritidsvejledning af borgerne, herunder i det trykte aktivitetskatalog, som bliver omdelt til alle skoleelever og øvrige kommunale institutioner samt sendt til nye borgere i kommunen.
Venlig hilsen
Fritid og Kultur