Lørdag 3. november 2018 kl. 11-13 afholder Idrættens Samråd den årlige Idrætsevent i City2.
Som sædvanlig vil arrangementet bestå af flere dele:
- Vi skal hædre de idrætsudøvere, der har vundet medaljer siden sidste års event.
- Vi skal uddele tre priser – til Årets Sportsnavn, Årets Idrætsleder og ”Du gør en forskel-prisen”.
- Vi skal fylde Store Torv med ”Kom-og-vær-med” aktiviteter.
Det har vi brug for fra jeres forening:
Kom-og-vær-med aktiviteter og opvisning
Hvis I har lyst til at være med til en opvisning eller ”Kom og vær med” – aktivitet, så skriv til fritidkultur@htk.dk så snart som muligt – og senest 1.10.18. Vi har de seneste år haft mange besøgende og det er en god måde at gøre reklame for foreningens aktiviteter – eller lave en sjov ”ryste sammen dag” for en afdeling eller forældrene til et hold. Der er masser af muligheder – hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har lyst til at være med!
Hædring af idrætsudøvere
Senest 1. oktober 2018 vil vi gerne have oplysninger om, hvilke af jeres medlemmer/hold, der siden sidste års idrætsevent har vundet nedenstående. Send os udøverens eller holdets navn og kontaktinformation til den person, der skal modtage invitationen. Er det en enkelt udøver, kan I sende vedkommendes mailadresse – er det et hold, vil vi gerne sende mailen til én kontaktperson, der så videreformidler invitationen.
For at blive hædret skal man være medlem af en forening, der er hjemhørende i kommunen eller bo i kommunen og have vundet:
Sjællandsmesterskabet
- Danmarksmesterskab – guld, sølv eller bronzemedaljer
- Nordisk mesterskab – guld, sølv eller bronzemedaljer
- Europamesterskab – guld, sølv eller bronzemedaljer
- Verdensmesterskab – guld, sølv eller bronzemedaljer
- Eller særlige idrætslige præstationer (som for eksempel at vinde 1. division i fodbold)
Årets tre priser, som alle kan indstille kandidater til senest 1. oktober 2018:
Årets Sportsnavn
Prisen tildeles en idrætsudøver, eller et hold i Høje-Taastrup Kommune, der i det forløbne år har opnået et bemærkelsesværdigt idrætsligt resultat.
Årets Idrætsleder
Prisen uddeles til en ungdomstræner/-leder i Høje-Taastrup Kommune, der i det forløbne år har ydet en særlig stor indsats for ungdommen i kommunen.
”Du gør en forskel”-prisen
Prisen tildeles en lokal ildsjæl, der har gjort en særlig indsats for sin klub.
Indstillingerne og listen over udøvere, der skal hædres, skal sendes senest 1. oktober 2018 på mail til fritidkultur@htk.dk
Hvis I har spørgsmål, så kontakt Signe Abildå i Fritid og Kultur
Med venlig hilsen på vegne af Idrættens Samråd
Venlig hilsen
Signe Abildå
Idrætskonsulent
Fritids- Og Kulturcenter
Idrætsteamet
Fritid og Kultur
Bygaden 2
2630 Taastrup
Telefon: 43591000
Direkte: 43591377
Mobil: 21167113
www.htk.dk
SigneAb@htk.dk