Så er vinteren ved at være overstået og det er nu mange begynder at planlægge hvad man vil være aktive med hen over forår og sommer. En af mulighederne er at begynde at løbe og her har TIK løberne er godt tilbud så man kan komme i gang med at løbe.
Træningen er tilrettelagt, så alle kan være med. Du skal ikke være supermand/kvinde for at starte til løb. Hvis du kan gå i rask gang i 10 minutter uden pause eller hjælpemidler, kan du deltage i begyndertræningen. Man starter med at gå og løbe meget lidt. Efter 12 uger vil de fleste kunne løbe i 30 minutter. Man går langsomt frem, så man undgår skader. Nyløber programmet er gennemprøvet og TIK Løberne ved det virker. Løb er en holdsport, hvor der er noget for alle typer løbere. Læs mere her.
Tidspunkt: Tirsdag og torsdag kl.18:30 (de første uger er der selvtræning i weekenden,
senere i forløbet er der også træning søndag kl. 09:00). Der startes torsdag den 2. marts, men hvis man ikke kan denne dag, så kan man bare møde op ugen efter.
Sted: Ud for TIK klubhuset som ligger ved Taastrup Idrætscenter, Parkvej 78, 2630 Taastrup
Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op.
Kontakt: Max hvis du har spørgsmål. Du kan også kontakte trænerne her.
Husk at blive medlem af begynderholdets egen Facebook gruppe.