En stor TIK’er er ikke mere – Hardy Hansen, bedre kendt som Hardy “Haps”, har forladt os i en alder af 96 år og 3 måneder. Hardy var en del af TIK, da foreningen var på sit højeste, og han vil altid blive husket for sin store indsats og sit hjerte for fællesskabet.

 

Ved TIK’s 75-års jubilæum i 1978 blev der lavet en streamer med ordene ”TIK – Danmarks Største Idrætsklub”. Den hang i mange år i klubhuset, som åbnede i oktober 1980, og vi fejrede hvert år dagen med lagkage og gode rabatter – en tradition, hvor Hardy var en central figur.

 

Hardy var ansat i TIK fra 1980, da vi overtog klubhuset. Han arbejdede dedikeret fra eftermiddag til sent om aftenen og sørgede altid for, at der var en hyggelig stemning. Vi håndbolddrenge spillede ofte til langt ud på natten, og Hardy var altid med på en god omgang rafling.

 

Klubhuset var åbent i weekenderne, når der var fodbold eller aktiviteter i hallerne, og Hardy holdt sammen på os alle. Han var en del af en generation af store TIK’ere, som Ole Søndergaard, Knud Sommer, Kaj “Barber” Sørensen og Eiler Olsen. Sammen med dem og mange andre TIK’ere skabte Hardy et sted, hvor alle følte sig velkomne.

Da Hardy passede klubhuset holdt man i TIK nytårs morgener – her mødte TIK´er på kryds og tværs op for at hilse på hinanden, mange direkte fra nytårsfest eller med få timers søvn, for så at spise varmede rundstykker i klubhusets ovn – varmet af Hardy – mange bagere holdt dengang lukket nytårsmorgen. Så det var frosne rundstykker som Hardy varmede op (i dag har vi prøvet et nyt tilgang som Nytårskur med bobler m.v.)

Ole Søndergaard og Knud Sommer serverede små skarpe mens Hardy passede baren. Så folk kunne komme i stemning og komme godt ind i det nye år  

Hardy var også en habil håndspiller i TIK –  Håndbold i 1950’erne og var endvidere træner og holdleder.

Da jeg som formand for Håndbold i 1995 afholdte TIK Håndbold´s 50 års Jubilæum, blev der etableret et OLD GIRLS hold, hvor Hardy straks blev holdleder.

Hardy var elsket af alle, der kom i “hans” hus. Han var kendt for sin hyggelige måde at tage sig af folk på og for sin omhyggelighed med klubbens økonomi. Der var engang, hvor Hardys assistent lånte en kasse øl ud til håndboldholdet efter en oprykningssejr – det blev Hardy ikke glad for. Den kasse øl blev aldrig glemt, og først da Hardy gik på pension, blev regnskabet gjort op, da en håndboldspiller gav ham en kasse øl som gave.

 

Hardy kom fra en søskendeflok på 13, og som alle sine søskende nåede han en høj alder. Han vil blive husket som en mand med et stort hjerte for TIK og for det fællesskab, han skabte omkring sig.

Jeg selv personligt har haft et meget tæt forhold til Hardy og har altid besøgt ham på hans fødselsdag. Den sidste hvor han var meget dybt demens var der et smil i hans øjne, som jeg ikke lige glemmer, det sagde at han kunne kende mig 

Æret være Hardy Hansens minde.

Carsten Petersen