Denne side er for at ære H. Muxoll – æresmedlem af TIK
Muxoll var fra den tid hvor man ikke brugte fornavne så meget men mere rang og titler. Derfor var han kendt som kaptajn, direktør H. Muxoll, Taastrup.
Muxoll var formand for TIK i perioden 1927 – 1930. Muxoll blev udnævnt til æresmedlem af TIK ved generalforsamlingen i 1943 generalforsamlingen som beskrevet i Dagbladet den 30. april 1943.
Muxoll var desuden med i bestyrelsen i TIK Badminton i en årrække og var formand omkring 1933 (kilde: Roskilde Avis 3. april 1933).
Da Muxoll den 10. august 1946 blev 60 år stod der på side 5 i Roskilde Avis følgende:
Direktør, Kapt. Muxoll fylder 60 år
Direktør Muxoll er ivrigt nationalt indstillet og udførte et meget stort Arbejde under Besættelsen, og han var Leder af Frihedskæmperne i Taastrup, hvor han i de bevægede Dage efter Kapitulationen havde sit Hovedkontor paa Raadhuset. Han er stadig Formand for det stedlige Hjemmeværn. Desuden er han Formand for Bestyrelsen af Taastrup Realskole og for Fugleskydningsforeningen. At Taastrup Idræts Klub er han Æresmedlem, en paaskønnelse for hans store Arbejde for Foreningen. Han har en rig poetisk Aare og har skrevet mange smukke Sange. Særlig vil man huske Taastrupsangen: Jeg vil elske min By. Ogsaa paa det dramatiske Omraade har han med Held forsøgt sig i Idrætsklubbens Revuer. Politisk er han trofast konservativ. Vi føjer vor Lykønskning til de mange, der paa Mandag finder Vej til hans smukke Hjem paa Zeniavej.
Muxoll døde i januar 1950, hvor Roskilde Avis den 16 .januar 1950 havde en længere artikel om Muxoll:
Direktør. Kaptajn H. Muxoll, Zeniavej 5, Taastrup, er afgaaet ved Døden paa Amtssygehuset i Gentofte, 62 Aar gammel.
…
Efter at han var traadt udenfor Nummer i Hæren blev han Direktør for Andelspensioneringsforeningen, en Stilling han beklædte lige til sin Død. Han udførte her et dygtigt Arbejde, der hurtigt gjorde ham til en afholdt og respekteret Mand i Taastrup. I de ca. 25 Aar han har været besiddende i Taastrup, har han paa mange forskellige Maader taget Del i Byens Liv. Han var saaledes i en lang Aarrække Formand for Taastrup Idræts-Klubber, Formand for den private Realskole, for Taastrup og Omegns Skyldkreds, Medlem af Bestyrelsen for Sønderjysk Forening og meget andet. Afdøde var dekoreret med Ridderkorset.
Læs hele artiklen ved at klikke på billedet.
Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune har mange billeder fra TIK’s historie og de personer som har været med til at skabe historien. Se lokalarkivets billeder af Muxoll på Arkiv.dk.
Denne side er mangler information omkring Muxoll, så hvis man har mere information, så tøv ikke med at sende informationen til TIK.