Denne side er for at ære Ole Søndergaard – æresmedlem af TIK
Ole var TIK’s hovedformand i perioden 1974-1980, blev udnævnt til æresmedlem af TIK i 1983 og så er det Ole som skrev TIK-sangen beskriver TIK’s historie siden 1903.
Ole Søndergaard, der af mange var kendt som Mr. TIK, blev født i 1930 på Vesterbro. Familien kom til Torslunde, da han var 9 år, hvorefter Ole kom til at gå i skole i Taastrup på Taastrup Realskole. Senere blev han student fra Roskilde Katedralskole og læste til skolelærer. Han var i hele sit arbejdsliv ansat i Københavns kommunes skolevæsen.
I sin fritid blev han hurtigt aktiv i Taastrup, hvor Ole var spejderleder i mere end 25 år. Idrætten fik dog også stor glæde af Ole, hvor han hurtigt blev meget aktiv.
Ole havde et stort hjerte for TIK og særligt Badminton, hvor han elskede at organisere og lave planer, både i forskellige udvalg men også i bestyrelsen, hvor han fik mange ting ført ud i livet. Ole fandt også tid til at være træner for ungdom – både de dygtige og de knap så dygtige. Han var også formand for TIK Badminton i en årrække.
Det var også Ole Søndergaard der i 1978 tog nogle Sydhavns drenge med til Taastrup, og TIK Volley tog sin begyndelse. I april 1980 var Ole Søndergaard også ankermand for at TIK-Handicap med boccia og bueskydning på programmet blev etableret. Dette er i dag TIK bueskydning.
Da Ole Søndergaard i 1983 blev æresmedlem var der 2. februar 1983 denne artikel i Dagbladet:
Søndergaard æresmedlem hos TIK
Hældet ved pokalfesten forleden
Da TIK i 1978 fyldte 75 år blev lejligheden benyttet til udnævnelse af et par æresmedlemmer, et utraditionelt indslag i klublivet, ganske enkelt fordi kun ganske lå af klubbens medlemmer opnår at blive hædret på denne måde.
Men hovedformand Knud Sommer fandt at tiden atter var inde til at udvide den eksklusive klub i forbindelse med lørdagens pokal og 80 årige jubelfest, og åbnede dermed mulighed for en ny ”utraditionel tradition« på runde og halvrunde TIK-fødselsdage.
Bag udnævnelsen i 1978 stod daværende hovedformand Ole Søndergård. Han var på ny i en hovedrolle, men denne gang ikke uventet som nyudnævnt æresmedlem.
Ole Søndergårds tid som leder i TIK startede tilbage i 1956, da han blev spilleudvalgsmedlem i badmintonafdelingen, det blev han igen i 1980, men denne gang som formand for udvalget. I den mellemliggende periode har han foruden at være aktivt medlem i badmintonafdelingen også haft tid til at dyrke gymnastik og håndbold, det sidste dog mest i Torslunde-Ishøj Idrætsforening. Men det er som hovedformand i en seksårig periode frem til 1980, at Ole Søndergård for alvor har sat sit præg på TIK.
TIK’s genrejsningsperiode, som Knud Sommer udtrykte det i sin begrundelse. Klubhuset var blot en af Ole Søndergårds mærkesager, to afdelinger. volleyball og handicap, så dagens lys i hans formandsperiode, og det er ikke mindst Ole Søndergårds indsats, der gør at den årlige pokalfest har nået det niveau, som ingen anden klub kan fremvise.
– Ole er ganske enkelt en legende i TIK, sammenføjede Knud Sommer sin begrundelse for udnævnelsen.
Et andet kendt ansigt gennem mange år i TIK. Martin Lynge, blev ligeledes udnævnt som æresmedlem. Hans fortjeneste ligger hovedsageligt på talsiden. Mange afdelinger har fra hans side fået en hjælpende hånd med regnskaberne, og når det økonomisk haltede lidt i af delingerne var Martin Lynge først med råd, som Knud Sommer udtrykte det. Men det er som hovedkasserer i årene 1971 til 1981 det nyudnævnte æresmedlem specielt vil huskes.
Øvrige æresmedlemmer er Eiler Olsen, specielt kendt fra donorafdelingen og som halinspektør i Taastrup Idrætshaller, Ove Haugbølle, fodbold, Lars Frederik Hansen, badminton. Knud E. Andersen, atletik. Verner Nielsen, badminton, Jens A. Petersen, svømning, Tage Sørensen, gymnastik, Zaro Hoffmann, og Bent ”blomster” Jensen begge fra fodbold. De to sidstnævnte var som eneste fra æresklubben ikke med ved pokaloverrækkelsen pga. sygdom.
Ole Søndergaard døde fredag den 11. marts 2022 og blev 91 år.
Hvis man har yderligere information omkring Ole Søndergaard, så tøv ikke med at sende informationen til TIK.