Send jeres ungtrænere og ungledere på Trænerakademiet LEVEL 1
Vi ønsker at flere unge bliver en del af foreningslivet – både som udøvere og som frivillige. Trænerakademiet er et tilbud til alle unge i alderen 13-19 år i Høje-Taastrup Kommune om at dygtiggøre sig eller prøve sig selv af i forhold til det frivillige foreningsliv.
Fra nu af kan I foreninger tilbyde jeres ungtrænere/ledere (13-19 år) en gratis plads på kurset Trænerakademiet LEVEL 1 – dette er det første ud af en kursusrække på tre niveauer. Trænerakademiet LEVEL 1 afvikles henover 5 samlinger fra november 23 – april 24, og afsluttes med en fælles CAMP på Gerlev Idrætshøjskole med over 100 deltagende ungtrænere og ungledere fra hele landet.
Kurset er ikke idræts-/aktivitetsspecifikt, men fokuserer på fælles temaer som alle ungtrænere og ungledere på tværs af foreningslivet i Høje-Taastrup Kommune kan have glæde af at dygtiggøre sig eksempelvis indenfor motivation, kommunikation, konflikthåndtering, samarbejde osv.
Hvis I som forening gerne vil høre mere eller tilmelde ungtrænere og ungledere til kurset, skriv/ring til:
- Idrætskonsulent Sofie Aabo, sofieab@htk.dk/51146709 eller
- Signe Abildå, signeab@htk.dk/21167113