Denne side er for at ære Bitsch-Christensen – tidligere formand for TIK
Lærer Viggo Christian Bitsch-Christensen var formand for TIK fra 1931 til 1934 samt i en kort periode fra 1938-1939 – en periode hvor der arbejdes på Idrætsklubbernes sammenslutning. Bitsch-Christensen er født 17/6 1906 og døde juli 1950.
Noget af den information vi har omkring Bitsch-Christensen er fra Roskilde Avis den 3. november 1931 hvor der på side 4 står:
Vognmand Clausen ønskede at træde tilbage som Formand. I hans sted valgtes Lærer Bitsch-Christensen, Taastrup.
Man kan læse hele artiklen her.
Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune har mange billeder fra TIK’s historie og de personer som har været med til at skabe historien. På Arkiv.dk kan man se billeder af Bitsch-Christensen.
Hvis man har yderligere information omkring Bitsch-Christensen, så tøv ikke med at sende informationen til TIK.