Generation Sunde børn

Forskningsprojektet Generation Sunde Børn er netop gået i gang på Taastrup Realskole. Et projekt der kører i en stor del af Danmark med det formål at skabe gode rammer for bedre sundhed og trivsel hos børn i alderen 6-11 år.

Det er ikke kun på skolen en indsats er nødvendig. TIK spiller en vigtig rolle i det lokale arbejde og med til at skabe et godt og sundt børneliv. Med jeres hjælp og ideer til projektet, håber vi, at vi i fællesskab kan igangsætte initiativer i jeres lokalsamfund.

Derfor vil vi gerne invitere jer til to workshops – den første hvor vi kortlægger aktiviteter hos jer i Taastrup og den efterfølgende, hvor vi arbejder på hvordan nye tiltag, kan igangsættes. Workshops vil være faciliteret af Generation Sunde Børn og vi bruger jeres input til at skabe indsigt og overblik i de vigtigste tiltag hos jer. Se invitation her

  • Workshop 1, d. 9. januar kl. 16.30-19.30
    Lærerværelset, Taastrup Realskole, Elme Alle 17, 21, 2630 Taastrup
  • Workshop 2, d. 23. januar kl. 16.30-19.30
    Lærerværelset, Taastrup Realskole, Elme Alle 17, 21, 2630 Taastrup

Begge workshops er inkl. aftensmad.

 Vi håber, at du/I har lyst og mulighed for at være med – tilmelding kan ske her.

Med venlig hilsen

Maria Elmgreen, TIK Løberne og Ida Foxvig (Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium)

 

Få TIK-Nyt hver uge!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.