I 2014 fik TIK ny formand, da Lars Monberg trådte til og indtog formandsstolen. Ved generalforsamlingen i 2022 meddelte Lars Monberg, at det var hans sidste periode som formand, så efter 10 år har Lars nu besluttet, at der skal nye kræfter til, og derfor skal der vælges ny hovedformand for TIK på generalforsamlingen den 7. marts. På nuværende tidspunkt er der allerede en formandskandidat, idet TIK Gymnastik har indstillet Jette Poder.
En anden person, som har været i hovedbestyrelsen i mange år, Carsten Petersen, har også valgt at træde ud af hovedbestyrelsen, men stiller til gengæld op som kandidat til klubhusformand, idet Britta Bahn ikke genopstiller efter knap 20 år som formand.
Generelforsamlingen foregår den 7. marts i TIK klubhuset på Parkvej 78 og starter kl. 19.00.
Alle som er medlem af en af afdelingerne i TIK er velkomne.
Hver afdeling har 6 delegerede, som kan stemme. Snak med formanden/bestyrelsen i din afdeling om du skal være delegeret. Som det ses, så er der en del valg der skal gøres og man skal jo også være opmærksom på at der er 17 forslag til ændringer i vedægterne.
På generalforsamlingen vil TIK fonden også foretage et antal uddeling af legater.
Det er muligt at stille kandidater på selve generalforsamlingen.