TIK’s historie

Ole Søndergaard har fortalt nedenstående om TIK’s historie.

Der findes et par andre sider på tik.dk, som fortæller lidt om historien:

Historien

I tiden omkring år nittenhundrede var Taastrup en lille provinsby med lerstampet og delvis brolagt hovedgade med træer og grøftekant.

Byen var beboet af håndværkere, som nedsatte sig i byen, og ellers  domineret af 3 store købmandsgårde. Der var nogle enkelte specialbutikker, tøjhandlere, tobaks og kaffeforretning osv.

Derudover var samlingspunktet jernbanestationen og Kroen.

Ellers var byen beboet af ”pensionerede” gårdejere og folk der arbejdede i København.

Der var ingen idrætsforeninger, et forsøg med FDF gik ned, så de unge mødtes på grøftekanterne og snakkede men om vinteren var den gymnastik på kroen af ledere som kom fra København. Nogle unge lærlinge havde hørt om nogle fodboldklubber i København og de besluttede at starte sådan en klub i Taastrup.

Man fik skrabet 11 gutter sammen, håndværkslærlinge og kontorelever. Man skaffede lidt penge, så man kunne leje en mark fra en af byens gårde og købe en bold. Marken lå på venstre side af Jernbanealle på det yderste stykke og havde så stort et fald at når man stod på målet nærmest København kunne man ikke se det andet mål.

Men man kom i gang d. 25. maj 1903.

TIK  –  Taastrup Idræts Klub var startet.

Men den holdt kun i 2 år, så kunne økonomien ikke længere, samtidig brændte den gamle kro og den nye kroejer ‘Kroejer Brandt’ var interesseret i at have kunder. Han rejste TIK økonomisk, og TIK var tilbage med fodbold om sommeren og  gymnastik  i den nye sal i den genopbyggede Taastrup Nykro om vinteren.

Og så levede TIK i mange år på disse præmisser: Fodbold og Gymnastik –  MEN kun for mænd. Og sådan gik det i mange år.

Af og til var der strid i bestyrelsen – Man opførte hvert år en dilettantforestilling på Nykro, men der opstod strid om hvad de indtjente penge skulle bruges til. I 1929 kulminerede det. En ny bestyrelse kom til bestående af Taastrups ypperste mænd med Direktør Muxoll i spidsen.

De der havde startet TIK var blevet familiefædre og børnene (også pigerne) ville have nye boller på suppen. Man kom til stævner rundt omkring og nu ville drengene også have pigerne med.

På generalforsamlingen i 1932 kom så pigerne med i TIK. Man sikrede sig dog således at der i vedtægterne kom til at stå:  ”at der højst måtte sidde 2 kvinder i bestyrelsen” Det var ret klogt, for TIK bestod dengang af ca 40 mænd. Nu blev der indmeldt 60 kvinder.

I 1939 blev man enige om at dele klubben i 2 afdelinger – Fodbold og gymnastik. Så kom der grøde i foreningen. Pigerne var jo først og fremmest gymnastikken, men nu ville de også begynde at lave noget om sommeren. Det blev til håndbold der blev selvstændig afdeling i  1946 og  idrætsmærketagningen der startede Atletik i 1962

I 1939 reorganiserede man TIK og to udenfor stående Idrætsklubber:  Tennis (stiftet i 1925) og Badminton (1931) trådte ind i TIK, og i løbet af 30’erne blev håndbold og atletik  selvstændige..

Idrætspladsen lå på Køgevej, hvor nu Borgerskolens hal ligger, men man drøftede nye anlæg med svømmebassin og hal, og man samlede penge ind i en fond, men besættelsen stoppede alle planer og inflationen tog alle pengene.

Ca 100 donatorer gav bidrag til fonden 1943 og man samlede i alt ca. 2000.00 ind. De blev grundlaget for den nye fond, der i jubilæumsåret 11978 fik skænket 30.00 af  blikkenslager Carl Nielsen.

Kommunalbestyrelsen besluttede nu at bygge et stadion med svømmehal og det hele, men det blev sløjfet igen til fordel for Parkskolen, hvortil der så skulle ligge en hal.

Ved bygningen af stadion i 1957 fik man et friluftbassin til brug om sommeren, men i 1962 startedes TIK –Svømning med Svend Aage Andersen  som formand. De svømmede først i Roskilde vandtårn indtil man i 1965 fandt på at sætte en boble op om vinteren og 1967 kom så hal A med boble over. Der var ingen omklædning og da den holdt oppe af luft var badminton umuligt.

I 60èrne voksede atletikafdelingen på grund af motionsbølgen og blev delt i 2 TIK-Atletik/Kondi in 1974

Interne stridigheder i TIK fik Atletik-afdelingen til at forlade klubben men Kondi afdelingen med Preben Holtegaard voksede og er nu TIK-Løberne.

I 50’erne fik Taastrup lejeboliger – Lejerbo på Parkvej og her startede Henning Christiansen og Tage Gyllenøhr en beboer- bordtennisklub som hurtigt søgte optagelse i TIK i 1956

Gymnastikken, der  har været arnestedet for mange af TIKs afdelinger begyndte at dyrke selvforsvar og så opstod Judo i 1968 med Kate Aoki som igangsætter  og som senere udviklede sig til Jiu-Jitsu, Karate og nu KravMaga.

I 1978 havde TIK været i Oldenburg og var inviteret med en Volleyafdeling som vi ikke havde. Efter hjemkomsten fandt Ole en kollega Karsten Hjorth der sammen med ham startede Volley i 1980 og tog eleverne med fra den københavnske skole, deriblandt Villy-Volley

Samtidig startede Ole sammen med Ove Angelo Nielsen og  familien Abrahamsen en handicap afdeling med  bueskueskydning  – nu TIK Bue

Svømmerne indgik i en elite gruppe med Vallensbæk og Albertslund, og nu opstod her Triathlaon

70’erne og 80’erne var TIKs store år.

Vi voksede fra 3300 medlemmer til 7700 og var dengang Danmarks største idrætsklub. Vi manifesterede os ved 75 års jubilæt i 1978 med nogle kæmpe arrangementer til hver afdeling. Pengene til dette blev tjent ved en Tombolabod i City 2 i julemåneden 1977. Omsætningen var lige ved 600.000 og overskuddet på 330.000.

TIK var på landkortet !

Et af de sidste skud på stammen er motionscyklingen 1999 (også inspireret af gymnastik) og Vibeke Frandsens fantastiske indsats for ”de ældre” som startede Veteransport i 1996 og som , hurtigt voksede sig til at blive TIKs største aktiv. Et skud herfra er Bowling afdelingen.

TIK har altid været en del af samfundet.

I 1957 havde man opfundet det at kunne gemme blod. Bilerne var kommet i gang efter krigen med tilhørende ulykker og nu opfordrede DIF´s formand Leo Frederiksen alle idrætsfolk til at give en portion blod.

TIKs sekretær Eiler Olsen tog opfordringen op og startede TIK – Donor som har eksisteret siden og nu giver ca. 800 portioner blod om året og i alt har afleveret ca. 50.000 portioner

/Ole Søndergaard